Velkommen til www.hvedepude.dk
Vi har lavet og solgt disse puder de sidste 4 år. Puderne er fantastiske til at afhjælpe forskellige småskavanker, eller bare til alm. hygge på en kold dag eller aften. Brug den i barnevognen, eller tag den med i seng, mulighederne er mange.
Læs videre på de øvrige sider for mere information.
Harrdy Uth



Hvedepuden

Puden

Hvedepuden er et rent naturprodukt, som består af en inderpude og et yderbetræk, som kan tages af og vaskes. Inderpuden er delt i 3 kamre med fyld af hvedekerner, som har undergået en varmebehandling, tørring og slibning. Poserne og betrækket er ren bomuld. Hvedepuden kan bruges til mange forskellige ting. Feks. nakke- og rygsmerter, børn der ikke kan sove, opvarmning før massage, gigtsmerter, og har du lige født, ja så er den fantastisk til at afhjælpe brystspændinger og efterveer. Puden kan ligeledes bruges til opvarmning af barnevogn, seng osv.

Hvis puden kommes i fryseren (i en pose), har man altid en kold pude, som er god mod feber, hovedpine, forstuvning eller andre sportsskader. Til dette brug  er vores lille pude på 20X20 cm helt fantastisk, ligesom vores nye meditationspude på 10 x 24 cm med et strejf af lavendel er super både kold og varm på panden over øjnene

Billederne her på siden er kun vejledende. Farver og motiver på betrækket varierer, og vi kan ikke garantere levering af nøjagtigt det afbillede betræk, men vi bestræber os på at lægge de betræk op som er på lager pt. 

Du kan bestille på siden men du er selvfølgelig også velkommen til selv at afhente på min adresse som er i Esbjerg efter aftale.